23948sdkhjf

Torvehallerne godt besøgt i maj

Maj måned var den bedst besøgte måned i Torvehallernes snart tre-årige liv.
Besøgstal - Maj
Maj 2014: 512.850
Maj 2013: 415.000
Maj 2012: 370.950
512.000 besøgende gik i maj måned en tur i Torvehallerne.

Ifølge Torvehalschefen og stadeholderne skyldes det en blanding af det gode vejr, det meget velfungerende udendørsmarked samt en optimisme hos forbrugerne.

I maj måned 2013 havde Torvehallerne 415.00 besøgende, hvilket var rekordmange. Men tallet blegner noget ved siden af de 512.000 der besøgte Torvehallerne i maj måned i år – en stigning i besøgende på næsten 25 %. Faktisk var der i maj måned to uger som begge havde større besøgstal end åbningsugen i 2011, som hidtil har været den bedst besøgte uge.

- Vores besøgstal for maj måned viser, at københavnerne virkelig har taget Torvehallerne til sig – både til hverdags- og festindkøb og som et sted, hvor man mødes til en kop kaffe eller et glas vin. Vi er med andre ord lykkedes med at skabe præcis den markedsplads-stemning, som har være vores mål fra start af, fortæller torvehalschef Jeppe Ulrich.

De mange besøgende er også noget, der kan mærkes hos staderne. Og de er oveni købet også begyndt at bruge flere penge.

- Det er tydeligt at se og mærke, at krisen er ved at slippe taget i vores kunder. Vi oplever ikke bare en stigning i besøgstallet – vi oplever også en markant stigning i omsætningen. I maj lå vores omsætning 34 % over omsætningen i maj sidste år. Både fordi vi har flere kunder, og fordi den enkelte kunde køber for et større beløb. I maj 2013 lå en ekspedition i gennemsnit på 52 kr. i mit stade. I maj i år lå den på 65 kr., fortæller Gilbert L´Hommelais, som er stadeholder i Brioche Dorée og har været med siden Torvehallerne åbnede i 2011.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062